Smådyr og insekter på stranden - skoler

Med sanserne forrest undersøger vi, hvad der lever af smådyr og insekter på strandengen.

Undersøg insekter og smådyr, og bliv klogere på smådyrslivet på strandengen.

Hvor på stranden finder vi dyrene? Hvilke dyr kan vi finde? Hvordan ser de ud? Hvordan kan man tegne smådyrene?

Gennem håndtering af levende bænkebidere introduceres eleverne til at passe på og undersøge smådyr.

Derefter går vi på opdagelse på strandengen, lærer hvor dyrene gemmer sig, og hvordan man forsigtigt kan indsamle dem og undersøge dem. I grupper finder eleverne dyr, undersøger dem og tegner dem. Til sidst leger vi sommerfuglens forvandling, og flyver en tur som sommerfugle.

Forløbet foregår ude, så husk tøj til dagens vejr.

Eleverne skal arbejde i grupper på 3-4 elever (gerne et lige antal grupper), som skal samarbejde om at finde, undersøge og tegne dyr.

Undervisningsforløbet kan bookes fra april-oktober.

Fakta om forløbet

Varighed: 1½ time

Pris: Undervisningen er gratis og forbeholdt folkeskoler og daginstitutioner fra Københavns og Frederiksberg Kommune

Max deltagere: 28 deltagere

Klassetrin: 0. - 3. årgang

Kontakt

Naturcenter Amager Strand