Undersøg sten på stranden - lån en grejkasse - 0.-6. klasse
Grejkassen indeholder materialer til at elever i grupper på to og to kan undersøge og finde sten på stranden, samt spande, graveskeer, håndluppe og simple stenbestemmelseshæfter. Herudover er der materialer til flere fordybelsesværksteder, geologhammere, sikkerhedsbriller til alle, arbejdshandsker, jordsigtesæt, feltspader, puttekasser, bestemmelsesdug og opslagsbøger.
Kassens indhold giver mulighed for at undersøge og samle sten på Amager Strand. Alle materialerne er pakket i en stor kasse og leveres der, hvor I vil undersøge stranden. Leveringssteder fremgår af kortet og skal angives ved booking. Antallet af redskaber i grejkassen vil blive tilpasset til antallet i gruppen.
Varighed: 2-6 timer – I vælger selv varigheden af besøget og antallet af elever, der deltager, når I booker grejkassen.
Der vil være en kort intro til brug af grejkassen på stranden første gang du booker den. På den måde kan du få inspiration til, hvordan du bedst kan bruge udstyret i kassen.
Fakta om forløbet
Varighed: 1-6 timer
Pris: Undervisningen er gratis og forbeholdt folkeskoler og daginstitutioner fra Københavns og Frederiksberg Kommune
Max deltagere: Der er udstyr til 28 elever, du er altid velkommen til at booke flere grejkasser
Klassetrin: 0. - 6. årgang