Åbent hus: Disseker en sild eller klap en krabbe med din familie

Der er garanti for mange wow-øjeblikke, når vi hjælper børnefamilier med at dissekere og udforske sild og krabber.
Med pincet og saks går vi ind under huden på de små havdyr og bliver klogere på alt fra kropsdele til organer.

I november skal det handle om fisk og krabber - og i åbent hus skal vi sammen blive meget klogere på, hvordan fiskene egentlig ser ud både udvendigt og indvendigt, og hvorfor de ser ud, som de gør.

Vi finder sakse og pincetter frem og vejleder dig og din familie i, hvordan man dissekerer en fisk, så du kan se den helt tæt på og blive klogere på både dens ydre og indre.

Vi har hentet nogle af Øresunds fisk og krabber ind i vores vandborde, så du kan se dem helt tæt på og bl.a. lære, hvordan man ser forskel på en han- og en hunkrabbe.

Du kan også male og "udstoppe" en papirfisk.

Praktisk info

Der er gratis entré, og vi sælger varm kaffe, te eller kakao til en 10'er.

Find os tæt ved Øresund Metrostation eller for enden af en frisk cykeltur.

 

Vi glæder os til at se dig og din familie!


 

Kontakt

Naturcenter Amager Strand

Del med