Guidet tur: Fugletur med familien i vinterferien og februar (kræver tilmelding)
Tag med os ud og undersøg forskellige fugle. Hvad gør en fugl til en fugl? Hvordan ser man forskel på fugle? Og hvilke spor kan man finde fra fugle i strandens natur? Med skarpe øjne og kikkert går vi på jagt efter årstidens fugle og de spor, de har efterladt sig på Amager Strand. I får også mulighed for at undersøge døde og udstoppede fugle, mens I lærer om fuglenes særlige kendetegn. Det kræver tilmelding og koster 50,- pr. person.