Workshop: Friskfanget rejer og krabbesuppe - Havets spisekammer i børnehøjde

Kom ud på Naturcenter Amager Strand til et spændende arrangement om havets spisekammer. Du kan både lære at bruge trangia og lave mad af egen fangst. Dagen byder på fiskeri i waders, madlavning og fællesspisning på stranden lavet af dagens høst.

Danmarks kyster og hav indeholder et væld spiselige elementer, herunder fisk, tang, muslinger og krebsdyr, som kan høstes på en bæredygtig måde. Iført waders, redningsvest og fiskenet tager vi på jagt efter rejer og krabber, som skal tilberedes på trangia under åben himmel. 

Husk at tjekke vejrudsigten da vi skal være meget udenfor. 
Tag ekstra tøj og strømper med, hvis I skulle blive lidt våde.
Spis lidt frokost inden workshoppen, da vi skal yde før vi kan nyde ;)

(NB! Vi gør opmærksom på, at børn SKAL medbringe mindst én voksen og man betaler for alle deltagere!)

Målgruppe: fra 6 år 

Kom gerne 10 min før vi starter.

Vi ses på stranden!

Naturcenter Amager Strand

Naturcenter Amager Strand

Øresundsstien 7

2300 Kbh S
Del med