“JEG HAR OFTE FØLT, AT BIODIVERSITETSKRISEN ER FULDSTÆNDIG UOVERSKUELIG”

Efterårsvinden suser om ørene, mens en flok skrigende gæs flyver forbi og varsler vinteren forude.

På toppen af “det hvide bjerg”, et lille stenkast fra den stejle skrænt, sidder 26-årige Franciska på en træbænk mellem vindblæste træer.
Franciska

Til daglig læser Franciska til pædagog, og i dagens anledning har hun taget den lange tur fra København til Stevns Klint for at være med i en workshop om fiskebørnehaver, arrangeret af ungdomsbevægelsen FLOR – og med Naturcenter Amager Strand som oplægsholder.                      



Hvad har motiveret dig til at være med i workshoppen?

Franciska skutter sig og lyner sin flyverdragt helt op til hagen, inden hun svarer på spørgsmålet:



“Jeg tror, at det handler om min kærlighed til naturen. Og som så mange andre har jeg ofte følt, at klimaforandringerne og biodiversitetskrisen er fuldstændig uoverskuelig. Men det her med at mødes med andre i et fællesskab og gøre noget helt konkret – det kan virkelig noget”.



Hvorfor er det lige præcis biodiversitet, som du er optaget af?

“På et tidspunkt besøgte jeg et regenerativt landbrug, som fortalte om problematikkerne ved opdyrket jord og manglen på vild natur. Jeg tror, at det var den oplevelse, som tændte noget i mig. Nu har jeg så prøvet at være med til nogle arrangementer, og jeg kan virkelig godt lide den her følelse med at gøre noget sammen med andre, for så er krisen, man hele tiden hører om i medierne, ikke så overvældende”.

Hvordan har du oplevet workshoppen med fiskebørnehaver i dag?

Det har været mega spændende, og det er fedt at kunne skride til handling, så det hele ikke bare er på et teoretisk plan. Jeg har jo primært beskæftiget mig med biodiversitet på land, så det har også været lidt af en øjenåbner, at man kan gøre noget så håndgribeligt som det her.

 

Nu har I bygget fiskebørnehaver, men hvad skal der ske med dem?

Vi har jo fået information om, hvordan vi ansøger tilladelse hos kommunen eller kystdirektoratet til at sætte fiskebørnehaverne ud, for nogle steder er der jo mere brug for det end andre. Lige nu glæder jeg mig bare til at sætte det hele i værk, sætte fiskebørnehaverne ud i vandet og holde øje med, hvordan det hele udvikler sig.

Kontakt

Pernille Haugaard Jensen